Jeg ved, at det her indlæg bliver langt, men vil du ikke nok læse det alligevel? Det er faktisk noget, der vetyder noget for mig, og præer mig i min hverdag.
Jeg vil gerne starte ud med at sige, at jeg har det super godt. Jeg har de bedste veninder, som man overhovedet kan øske sig. Jeg elsker mit liv, det hele er perfekt..
Næsten.
For det første, så er jeg lav. Normalt har jeg ikke et problem med det, jeg synes egentlig bare, at det er sødt, eller hvad man skal kalde det. Jeg har bare ikke altid lyst til at være "den lille søde pige, som ikke gør noget forkert". Det er ikke alt tøj, som der er pænt til mig, fordi jeg er så lille. Det kan ikke være for overdrevet eller vildt, for det bliver bare for meget. Så drukner jeg nærmest i tøjet. Men det er egentlig ikke det, som jeg har noget imod. Det, som jeg synes er træls er, at alle ALTID skal kommentere på det. Jeg ved det jo godt selv, hvorfor så fortælle mig det 10 gane dagligt? Drengene i ml klasse kan heller ikke tage mig seriøst, behandle mig som de andre, eller snakke med mig på samme måde, som med de andre. Det er jo bare et par centimeter, det er jo ligegyldigt! Hvorfor kan folk ikke bare lade mig være lille i fred, og være ligeglade? Jeg går jo heller ikke rundt at siger til den konstant: "hold kæft, hvor er du bare kæmpestor, det er jo mega unormalt!". Jeg kan jo ikke gøre for min højde.
-og til jer, som kender mig, og læser dette: vil du ikke nok være sød at tænke en ekstra gang over det, næste gang du kommenterer min højde, for jeg har ikke selv et problem med det, men jeg har altså et problem med, at I hele tiden skal snakke om det. -tak.
-Simone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar